• Redaktionelt årsregnskab 2015

  • HVEM ER VI?

    Ansatte på Folkeskolen

    12 ansatte i alt

    • 5 reportere
    • 2 skrivende redaktører
    • 2 journalistpraktikanter
    • 1 chefredaktør
    • 1 anmelderredaktør
    • 1 sekretær

    (Desuden har vi to studentermedhjælpere nogle timer om ugen)

    Kønsfordeling

    Vi samarbejder fast med

    • 3 freelancejournalister
    • 8 fotografer
    • 139 faste bloggere

    Desuden har vi tilknyttet

    • 76 anmeldere,

    som har udgivet 246 anmeldelser af læremidler og pædagogisk faglitteratur med mere


  • HVEM ER I?

    Læsertal 2015, blad

    150.000

    Oplag

    81.364

    Kønsfordeling, 2015

    Alder

    Læsertal Gallup 2014

    Hvor bor læserne

    Læsertal Gallup 2014

    På folkeskolen.dk

    2.562.075 besøg


    1.066.933 besøgende


    5.678.217 side­visninger


    ca. 3 % stigning

    i forhold til 2014

     

    Hvem er brugerne?

    Ca. 64 procent

    er lærere i folkeskolen.

    De øvrige er studerende, ledere og kommunalt ansatte. Desuden besøger forældre, journalister og en række andre også folkeskolen.dk

    (tallene stammer fra 2014)

    Følgere på facebook

    10.027 

    synes godt om-tilkendegivelser af Folkeskolen (omtrent en fordobling siden 2014)

    Følgere på twitter

    1431 Folkeskolen                

    752 Folkeskolen.dk Live     

    Det synes I

    Forsider 2015

    I 2015 tog vi et nyt koncept i brug for udarbejdelsen af vores forsider. Et mere enkelt udtryk, kortere og klarere overskrifter og bedre illustrationer og fotos er ambitionen. Op til sommerferien udskrev vi en læser-konkurrence om kåringen af bladets bedste forside.

    Den absolutte vinder med forsiden af Folkeskolen nr. 11 med overskriftet ”Et trefoldigt ØV” (til  reformen fra lærerne). 

    Nr. 2 blev forsiden om den populære skoleleder Lance Luscombe fra Smidstrup-Skærup skole, der en morgen blev modtaget af medarbejderne med rød løber, champagne og kage.

  • DET ER VI STOLTE AF

     

    Hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole lige nu

    Vi fik sat udsatte elever på dagsordenen, da vi skrev artiklen om, at hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole lige nu. Vi holdt fast hen over året og fik sat fokus på, at udfordrede børn bliver truet med at blive fjernet fra hjemmet, fordi de ikke kan klare at gå i skole i den nye skolevirkelighed.

    Lærerhyldest: Verdens bedste skoleledelse

    ”Lærerhyldest: Verdens bedste skoleledelse” var en artikel i Folkeskolen, som blev lavet på en anledning af en lærers henvendelse til redaktionen. Lærerne på Smidstrup-Skærup Skole havde en morgen serveret kage og champagne for ledelsen. En positiv artikel – i en hård tid for lærerne. Lavet som en reportage med vellykkede fotos. 

    Lærerne arbejder nu meget mere i fritiden

    ”Lærerne arbejder nu meget mere i fritiden”. Over 12 sider viste via en stor Scharling-undersøgelse blandt lærerne, hvordan konsekvenserne af skolereform og arbejdstidslov rammer lærere og elever. 51 procent af lærerne retter for eksempel opgaver hjemme uden for arbejdstiden. 

    Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk

    Vi har hele året holdt fast i, hvad mål- og resultatstyring gør ved folkeskolen. Vi fik slået fast, at læringsmålstyret undervisning ikke er obligatorisk. Kommuner og skoleledere kan dog beslutte, om lærerne skal bruge det. Vi tog også ud og så på, hvordan de nye mål virker i undervisningen i fagene på Utterslev Skole i København. 

    Danske elever har verdensrekord i skoletimer

    Vi har holdt fokus på den lange skoledag. Tidligere skrev Undervisningsministeriet, at eleverne på mellemtrinnet går i skole fra 8.00 – 14.30. I en række artikler fokuserede vi på, at eleverne går længere i skole, fordi de ellers ikke vil kunne nå de 33 timer som loven foreskriver. Ministeriet skriver i dag, at eleverne går i skole cirka 8 – 14.30.

    ”Testresultater svinger som vinden blæser”

    Erfaringerne i artiklen kommer fra en enkelt skole og bliver bakket op af forskere. Artiklen førte til, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby satte en undersøgelse af elevernes udsving i nationale test i gang. Vi er stolte, når vores journalistik får magthaverne til at reagere. 

    Lærerne shopper job efter bedre vilkår

    ”Lærerne shopper job efter bedre vilkår” er et tema, hvor vi via Danmarks Lærerforenings medlemskartotek viser, at lærerne er blevet mindre trofaste over for jobbet og langt oftere skifter til et job i en anden kommune, hvilket skaber uro i klasserne. Historien er formidlet tæt på lærerne, og tallene er citeret i en lang række andre medier. På danmarkskortet på folkeskolen.dk kan læserne klikke ind og se situationen i deres kommune. 

    Anmeldelser vi er stolte af

    Økonomi er også ideologi

    Vi hentede en kompetent uddannelsesøkonom ind til at anmelde ”Den danske grundskole – økonomisk set”, da vi ikke umiddelbart havde en fast anmelder med den nødvendige viden. 

     

    Disse er fortvivlende tider

    Den 9. januar var vi topaktuelle med anmeldelsen af materialet ”Ytringsfrihed” fra Amnesty International. Her brugte anmelderen Charlie Hebdo-angrebet aktivt i anmeldelsen. 

  • DET ER VI IKKE SÅ STOLTE AF

     

    Valgløfter: Det har partierne lovet

    På dagen for folketingsvalget 2015 lavede vi en opsamling på, hvad partierne havde lovet på skoleområdet. Men vi tog kun de partier med, som vi umiddelbart fandt skolepolitiske udmeldinger hos. Efterfølgende blev vi gjort opmærksom på, at flere partier havde skolepolitiske løfter. Vi ville gerne have haft dem alle med. 

    Lærer fik ødelagt sit liv af falsk anklage om pædofili

    Lærer Jean-Philippe Simon blev uretmæssigt anklaget for at have seksuelt krænket en 13-årig pige. Politiet frikendte ham, men rygterne på skolen fortsatte. Vi kontaktede skolelederen, der ikke ønskede at udtale sig om sagen, men vi burde også have kontaktet tillidsrepræsentanten, så kollegerne kunne komme til orde i artiklen. 

    Lærere ansættes gennem rekrutteringsfirma

    Historien om, at et rekrutteringsfirma hjælper skoler med at finde de rette kandidater er god. Men vi er ikke stolte af, at vi kom til at skrive om firmaet hele tre gange på grund af manglende koordinering

    Uklar udmelding fra ministeren om skoledagens længde

    En god artikel om en uklar melding fra undervisningsminister Ellen Trane Nørbys side blev strammet i rubrikken, da vi skrev, at der var en fejl i ministerens udmelding om skoledagens længde. Vi ændrede efterfølgende rubrikken til ”Uklar melding fra ministeren om skoledagens længde”.  Vi er ikke stolte, når vores rubrikker bliver for stramme. 

    Lærere der shopper job får bedre vilkår

    Da vi skrev om lærere, der shopper job for at få bedre vilkår, blev vores interaktive danmarkskort gengivet som et billede i bladet. Her var Bornholm dog røget af kortet, som flere læsere har gjort os opmærksomme på.

     

    Anmeldelser vi ikke er så stolte af

    Sex, krop og kærlighed

    Forløbet omkring anmeldelsen af ”Sex, krop og kærlighed”, hvor vi måtte trække anmeldelsen tilbage fra folkeskolen.dk. 

    Pædagogisk Sociologi

    Forløbet omkring anmeldelsen af ”Pædagogisk Sociologi”, som endte med, at vi måtte trække anmeldelsen tilbage på grund af inhabilitet, og den er herefter sendt til en ny anmelder.

  • HVAD GJORDE VI?

    Ny status for Folkeskolen

    14. september dannedes Fagbladet Folkeskolen ApS, som er et udgiverselskab, som udgiver Folkeskolen med tilhørende netmedier. Udgiverselskabet solgte kort efter 35 procent af anparterne til Stibo Graphic, som indgik i ejerskabet.

    Det er dog stadig Danmarks Lærerforening, som ejer hovedparten af selskabet og som også har flertal i bestyrelsen. Den består dog foruden af tre medlemmer, som er udpeget af Danmarks Lærerforening, et medlem fra Stibo Graphic samt en professionel redaktør fra Ingeniøren.

    Den nye konstruktion betød, at Folkeskolen opfyldte alle krav til at søge om mediestøtte på linje med andre medier. Ud over ejerskabskriteriet handler de blandt andet om, hvorvidt mediet har et tilstrækkeligt bredt og uafhængigt indhold, som bidrager til den demokratiske debat om et væsentligt emne.

    Heldigvis var Medienævnet enige i, at det gør Folkeskolen og gav derfor støtte fra 2016.

    Kommune for kommune

    I 2015 introducerede vi muligheden for at læse, hvad fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk har skrevet om skoler og lærervilkår i hver eneste af Danmarks 98 kommuner og gå på opdagelse via danmarkskortet på forsiden af folkeskolen.dk.

    Der er opbrud på lærer-arbejdsmarkedet. Sidste år sagde 380 lærere deres job op uden at have et andet på hånden, og nogle kommuner kan vælge og vrage mellem jobansøgere, mens andre må slå jobbene op igen og igen. Nu kan du dykke ned i alt, hvad fagbladet Folkeskolen har skrevet fra den kommune, du overvejer at søge job i. Eller bare læse om, hvad vi har skrevet om den kommune, hvor du arbejder, eller den hvor dine børn er elever. Sammen med artiklerne finder du også udvalgte nøgletal fra den enkelte kommune - for eksempel antallet af ledige lærere, og hvor stor en del af timerne, der er dækket af lærere med linjefagskompetencer, og der er link til Lærerforeningens såkaldte Grønspættebog om de lokale arbejdsregler for lærerne.

    Folkeskolens lommebog

    Der er sket mange markante ændringer i folkeskolen og lærernes hverdag de seneste år, og det har fået bølgerne til at gå højt. Men hvad går det egentlig ud på, når der bliver snakket om forberedelsestid, lærerarbejdspladser og understøttende undervisning - og hvad i alverden har stempelure og konfirmationsforberedelse med det hele at gøre?

    I Lommebogen har vi samlet de vigtigste ord i debatten i superkort form, så man hurtigt kan få at vide, hvad ordene betyder, og hvorfor de er til debat – og gå på opdagelse i de artikler, vi har skrevet om emnerne.

    Folkeskolen i tal

    1338 artikler

    Antal artikler vi producerede på folkeskolen.dk. I gennemsnit cirka seks artikler om dagen.


    22 blade

    Med i alt 160 artikler fra redaktionen


    Cirka 25.000.000 kr.

    Var udgifterne til Folkeskolen. Cirka 14 millioner tjenes på annoncer og abonnenter, resten betaler DLF for abonnement til medlemmerne.  Desuden er der cirka tusind abonnenter til det trykte blad, som ikke er medlemmer af foreningen.

     

    I øvrigt har Fagbladet Folkeskolen ApS søgt og fået mediestøtte. Det vil være cirka 1,8 millioner kroner i 2016. 

    Kilder

    Kildernes kønsfordeling

    Fakta om artikelsamplingen:
    På nettet = 2 tilfældigt udvalgte uger: uge 46 + uge 48 = 85 kilder.
    I bladet = 4 tilfældigt udvalgte blade: nr. 2,3, og 18 og 19 = 109 artikler, 151 kilder

    Køn:

    Blad: 41 mænd 35 kvinder

    Net: 74 mænd 55 kvinder

    Plus en række anonyme kilder som ikke kan kønsbestemmes

    Citeret

    72 

    gange blev Folkeskolen citeret af andre medier i året 2015

  • DET HAR I GJORT

    I har skrevet

    283

    Lærer-til-lærer-artikler med inspiration til kolleger – særligt i de faglige netværk. ( i 2014 var det 81)


    504

    blogindlæg. (i 2014 var det 525)


    10.665

    kommentarer under artiklerne på folkeskolen.dk

    (i 2014 var det 6.446)


    768

    selvstændige debatindlæg på folkeskolen.dk

    (i 2014 var det 521)


    74

    billeder af jeres tatoveringer har I delt på instagram under hashtag #tussedelærere

    Meningsdannere

    Danmarks Lærerforening har sammen med Cevea uddannet et kuld lærere til såkaldte meningsdannere, som har skrevet indlæg om lærerlivet og lærernes arbejdsforhold til diverse medier – herunder en stribe fantastiske og meget læste og kommenterede indlæg på folkeskolen.dk – for eksempel:

    Populært på folkeskolen.dk

    24.703

    besøg var der på folkeskolen.dk’s rekorddag i 2015, den 16. februar. Resultatet af overenskomstforhandlingerne blev offentliggjort den 15. februar sidst på aftenen. 

  • DET HAR I OG VI GJORT SAMMEN

    14 faglige netværk

    Vi kæmper stadig lidt for at finde vores ben på de faglige netværk. Nogle har stort brugerengagement, mens det går noget mere stille for sig på andre. I 2015 har redaktionen samarbejdet med Danmarks Lærerforening og UCC om faglig efteruddannelse i matematik, håndværk og design, idræt og sprogfagene, hvor vi har delt faglige forskningsreviews på netværkene, redaktionen har skrevet reportager fra kurserne, og kursusdeltagerne selv har delt både undervisningsforløb og refleksioner over deres fag på de faglige netværk.

    De fleste netværk har også fået flere følgere. 

    Historie og samfundsfag

    Antal følgere: 5.599

    Redaktionelle artikler (inkl. citater fra andre medier): 75

    Blogindlæg: 25

    Debatindlæg: 19

    Lærer-til-lærer: 8

    I år har dækningen af samfundsfaget fået et gevaldigt løft med artikler om blandt andet fagets didaktik, EU i undervisningen og muhammedtegninger i undervisningen. For historiefagets vedkommende har vi blandt andet haft god dækning af konsekvenserne af den lave andel af timer, der er dækket af lærere med undervisningskompetence i faget. Og historiefagets didaktik blev sat til debat i forbindelse med et interview med Rune Christiansen, der genererede 95 kommentarer og 4767 hjerter.

    Danskundervisning

    Antal følgere 15.126 

    Redaktionelle artikler (inkl. citater fra andre medier): 91

    Blogindlæg:68

    Debatindlæg: 69

    Anmeldelser: 53

     

    Det har især været konsekvenserne af læringsmål, som har ført til de store debatter omkring dannelse versus mål. Men også kommaet har igen været til debat – og det samme har kanon.

    Naturfag

    Antal følgere: 6.448

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 81

    Blogindlæg: 74

    Debatindlæg: 9

    Lærer-til-lærer indlæg: 5

    På naturfagsnetværket har mange blogindlæg og artikler handlet om klimaløsninger og brug af teknologi. For eksempel som her på Antvorskov Skole i Slagelse, hvor man satser meget på brug af teknologi i undervisningen

    Men også den nye fælles prøve har givet anledning til kommentarer: 

    En artikel om hvordan nogle elever kan huske kemiske formler bedre, når de har danset dem eller lavet teater om dem, gav en del debat om hvordan man kan/bør undervise i naturfag og hvordan tiden kan/bør bruges:

    Matematik

    Antal følgere: 6.149

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 69

    Blogindlæg: 78

    Debatindlæg: 12

    Lærer-til-lærer indlæg: 33

     

    På matematiknetværket har nogle af emnerne været, hvordan man lærer. Også forskellige måder at bruge  it i undervisningen har givet debat. En blog og nogle artikler har handlet om lektionsstudier med inspiration fra Japan: 

    Mål- og pointestyret undervisning blev beskrevet og debatteret: 

    Og så har mange matematiklærere delt inspiration, erfaring og opgaver efter de har deltaget i de matematikkurser, der er finansieret af A.P.Møller Fonden.

    Idræt

    Antal følgere: 4.731

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 37

    Blogindlæg: 6

    Debatindlæg: 12

    Lærer til lærer: 42

    I idrætsfaget er den nye status som prøvefag godt i gang med at skærpe undervisningen igennem alle skolens klassetrin. Hvordan holdes fokus på, at det, som er lært, kan bæres videre af eleverne? Og hvordan fastholdes bevægelsen i timerne, når det i højere grad skal være et fag med eksplicit læring? Disse og andre udfordringer håndteres lige nu af landets idrætslærere - svarene bliver spændende at følge!

    Religion

    Antal følgere: 3.606

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 29

    Blogindlæg: 15

    Debatindlæg: 20

    Lærer til lærer: 0

    "Kan man være en kærlig fundamentalist", det spørgsmål blev i løbet af skoleåret stillet til eleverne på Vonsild Skole - og sikkert også mange andre steder. Og spøgsmålet illustrerer ret godt, hvilken rolle faget har i skolen. Det er her, der dannes religiøs kompetence. Faget er udfordret af, at dannelses aspekterne udfordres af kompetencetænkningen, den bevægelse er blandt andet beskrevet af Marie Rytter Møller, der modtog prisen for årets bedste bacheloropgave på lærerprofession.dk.

    Engelsk

    Antal følgere: 4.369

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 33

    Blog-indlæg: 20

    Debatindlæg: 7

    Lærer-til-lærer:  56

    Frank Laceys blogindlæg  ”Hvordan lærer vi” har skabt mest debat: 

    Håndværk og design

    Antal følgere:  3.397

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 43

    Blogindlæg: 19

    Debatindlæg: 7

    Lærer-til-lærer-indlæg: 34

    Det vigtigste i forhold til håndværk og design er alle udfordringerne med et nye fag i gamle lokaler og med to faggrupper, der er uddannet i sløjd og håndarbejde – se for eksempel: 

    Tysk og fransk

    Antal følgere:  2.266

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 47

    Blogindlæg: 45

    Debatindlæg: 7

    Lærer-til-lærer-indlæg:55

    Det vigtigste i forhold til tysk og fransk har været diskussionerne om, hvordan man underviser i sprogfagene allerede fra 5. klasse 

    Billedkunst

    Antal følgere: 3.934

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 27

    Blogindlæg: 7

    Debatindlæg: 0

    Lærer-til-lærer-indlæg: 2

    I billedkunst har redaktionen fået rigtig mange henvendelser om projekter under åben skole:

    It

    Antal følgere: 10.097

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 87

    Blogindlæg: 31

    Debat: 29

    Lærer-til-lærer: 4

     

    Vi kan kigge tilbage på et 2015, hvor det omdiskuterede brugerportalsinitiativ så småt blev lidt mere konkret 

    Kravene til læringsmålsstyret undervisning fandt også frem til støttekriterierne for digitale læremidler 

    Det stort anlagte demonstrationsskoleprojekt bød endelig ind med de første forsigtige konklusioner 

    og Antorinis gamle it-rådgivningsgruppe tog for alvor hul på arbejdet som uafhængig tænketank.

    Specialpædagogik

    Antal følgere: 7.535

    Redaktionelle artikler inklusive citater fra andre medier: 295

    Blog-indlæg:  48

    Debatindlæg:  68

    Lærer-til-lærer-indlæg:  5

    Netværket for specialpædagogik vokser stadig og udvikler sig samtidig til et sted, hvor dele af inklusions-debatten også foregår i takt med, at speciallærerne også finder vej ind i almenskolen. På det seneste har debatten især handlet om retskrav på ordblindetest, børn med autisme, der ikke vil i skole, og speciallærere, der hjælper folkeskolen med inklusionen.

  • HVOR VIL VI HEN?

    Vision. Folkeskolen skal være:

    Mødestedet for professionelle lærere med nyheder, debat og vidensdeling.

    Mission:

    Vi stræber mod visionen ved at:

    Kvalificere den faglige og pædagogiske debat om skolen.

    Sætte dagsorden i skoledebatten.

    Hjælp til læreren i hverdagen.

    Viden med henblik på selv at tage stilling.

    Vinde priser og sparke røv.

    Oplyse ud fra journalistiske væsentlighedskriterier og belyse konsekvenser og perspektiver.

    Værdier

    Medierne skal være præget af:

    Troværdighed.

    Aktualitet.

    Nærvær.

    At de gør en forskel.

    Originalitet, overraskelse og kreativitet.


    Folkeskolens 

    mål 2016

    Indhold:

    Dokumentere konsekvenserne på skolerne af folkeskolereform og arbejdstidsreglerne. Lægge mærke til nye løsninger både på ændringer af rammerne politisk og i de løsninger, de enkelte skoler/lærere finder.

    Fokus på målstyring , både generelt og følge udrulningen af de nye LMS på skolerne.

    Finde både gode og mindre gode eksempler på inklusion i folkeskolen.

    Udbygge og øge kvaliteten af indholdet i de faglige netværk, herunder mere inspiration fra skolerne/alm. Lærere og mere aktivitet i netværkene.

    Udviklingsprojekter

    Faglige netværk – videreudvikling af det redaktionelle arbejde og de økonomiske muligheder.

    Responsivt design på folkeskolen.dk.

    En stressreducerende, effektiv og fleksibel arbejdsorganisering.

    Datajournalistik, nye muligheder.

    Resultatmål i tal

    10.000 flere læsere til bladet.

    5 pct. flere brugere på folkeskolen.dk.

    10 pct. flere abonnenter til folkeskolens nyhedsbreve – herunder faglige netværks-nyhedsbreve.

    5 procent mere aktivitet på de faglige netværk.

    Økonomi

    Fortsat holde prisen per medlem under 160 kr.

    Finde en holdbar forretningsmodel for de faglige netværk.

  • Folkeskolens rolle

    Folkeskolen skal give læserne nyheder, baggrund og perspektiv, så de selv kan tage stilling til forhold om undervisning, læring og arbejde i folkeskolen.

    Både blad og netversion redigeres efter journalistiske relevanskriterier.

    Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende.

    Folkeskolen – fagblad for undervisere udkommer 22 gange om året.

    På folkeskolen.dk bringer redaktionen nyheder, artikler, debat og vidensdeling.

    Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives fra 14. september af udgiverselskabet Folkeskolen ApS, som ejes af StiboGraphic og Danmarks Lærerforening med henholdsvis en og to tredjedeles ejerskab.

    Den redaktionelle linje er uafhængig af foreningsmæssige, økonomiske og politiske interesser.

    Det er chefredaktøren, der har det fulde ansvar for både artikler og ledere.

    Kongresvedtagelse om mediets rolle (1993)

    »Den pædagogiske udvikling og den faglige linje – eller de faglige linjer – skal beskrives og debatteres i Folkeskolen. Alle problemer skal søges blotlagt. Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af kritisable forhold – både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF – ødelægger bladets troværdighed. Folkeskolen skal være alsidigt, debatskabende og kritisk«.

    Fra DLF's kongresberetning, 1993

  • ETIK: FOLKESKOLEN OG KILDERNE

    Folkeskolen bestræber sig på at citere alle kilder loyalt og fair, så meningen kommer tydeligt frem for læseren. Som udgangspunkt får kilderne derfor ikke citater til gennemsyn eller læst op i telefonen. Men hvis en person ønsker det, kan han/hun få lov til at se eller høre, hvad vi refererer eller citerer personen for.

    Journalisten kan også af egen drift foreslå en kilde at se/høre citater eller hele artiklen, hvis journalisten vurderer, at det kan forhindre misforståelser og fremme den bedst mulige formidling.

    Som udgangspunkt er det det talte ord, der gælder, men vi retter altid faktuelle fejl, og hvis et citat kan misforstås, kan kilden og journalisten aftale, at en udtalelse præciseres. Da det er journalisten, der har ansvaret for den samlede tekst, er det journalisten, der afgør, om der skal ændres noget.

  • Folkeskolen og netdebatten

    I forbindelse med at netdebatten heldigvis fylder mere og mere på folkeskolen.dk har vi vedtaget retningslinjer for, hvad der er god tone i debatten.  Vi er glade for den livlige debat – og vi får også mange gode ideer og kilder via debatten.

    Vi overvåger debatten og griber ind, hvis den udarter til personangreb – eller hvis der er tale om injurier. Vi forsøger at skabe en tone, så alle synspunkter oplever at de er velkomne på folkeskolen.dk.